09. Vin-etiketter
- Detaljer
- Kategori: Vinskole
- Visninger: 157
Vinskolen 9
Vin-etiketter
Der er mange som synes, at det er svært, at læse vinetiketter. Det kan det også være.
Blandt andet fordi det er på sprog, man måske ikke er helt fortrolig med. Men producenterne har også en del af skylden. De laver en masse krumspring for at få det hele til at se lidt bedre ud, end virkeligheden kan bære.
Vi vil først prøve at få styr på den franske vinetiket. Det er en stor mundfuld, for franskmændene laver hvert år mere end 6 milliarder liter vin. Men der er en smutvej, for samtlige 6 milliarder liter fransk vin er delt op i fire grupper: 1) Vin de Table, 2)Vin de Pays, 3) VDQS og 4) Appellation Controlée.
En af disse betegnelser skal stå på etiketten. Finder man en af de tre første, vil man hurtigt kunne fastslå,
at det ikke er en vin fra et af Frankrigs klassiske vindistrikter, og at det højst sandsynligt er en vin som ikke vinder ved lagring, og hvor årgangen ikke har nogen afgørende betydning. Det er vin som skal drikkes mens den har ungdommens friskhed, og det eneste man skal interessere sig for er farven og sødme/tørhedsgraden.
Appellation controlée
Hvis der på etiketten står appellation controlée er vinen i den øverste del af det franske vin-hierarki, og det er let at slå op i tilgængelig vinlitteratur og finde yderligere oplysninger. Alligevel bør forventningerne være behersket, fordi mange ret ordinære regionalvine (helt lovligt) pynter sig med appellationsbetegnelsen.
Begrebet dækker i første omgang over en geografisk oprindelsesgaranti. Derfor vil man altid på etiketten enten imellem appellation og controlée eller lige over eller under kunne se den geografiske oprindelse.
Står der fx "Bordeaux" ved vi, at vinen kommer et eller andet sted fra Bordeaux. Står der fx "Haut Medóc" ved vi at vinen kommer fra det distrikt i Bordeaux som hedder Haut Medóc. Står der fx "Margaux" ved vi, at vinen kommer fra den kommune som hedder Margaux, som ligger i distriktet Haut Médoc i regionen Bordeaux.
Der er en tommelfingerregel: Jo mindre appellationen er, (mark- eller kommuneappellation) jo mere kan man læse sig til om den specifikke vin. Og ofte - jo bedre er den (-og dyrere). For det er ikke kun den geografiske oprindelse som garanteres. Der skal også opfyldes en række krav om druesorter, hektarudbytte og andre lignende sager som har direkte indflydelse på kvaliteten. Og der er kravene større til en appellation Margaux controlée end
til en almindelig Bordeaux.
Nu har vi fået placeret den franske vin i en af de fire grupper. Nu kan vi gå til de andre oplysninger, som kan stå på etiketten.
Årgang er ganske enkel det år, hvor druerne er høstet. Langt de fleste vine er lavet for at blive drukket her og nu.
Derfor er der grund til at se på årgangen som en "datomærkning", så man kan sørge for, at vinen ikke bliver for gammel. Kun de allerbedste vine fra urolige klimazoner (Bordeaux, Bourgogne o.l.) fremviser store forskelle fra det ene til det andet år. Her taler man og gode og dårlige årgange.
Grand Cru Classé har givet anledning til mange begrebsforvirringer. "Grand" betyder stor. Mange anfører "Grand Vin" på etiketten og det kan man gøre uden at skulle leve op til noget som helst. "Cru" betyder vækst.
Fx - "jeg har en god vækst på min mark". Det er et ord som bliver brugt lidt i flæng. Man taler fx om Beaujolais "cru’er", det er de ti bedste "vækster" i Beaujolais. Lokalt taler man om slotsaftappede vine som "cru’er".
"Classé" betyder, at der findes officiel liste med en række vine opført i kvalitetsorden. Det er først og fremmest et Bordeaux-fænomen. Den første Grand Cru Classé kom i 1855 og omfattede en liste med røde vine fra Haut
Medoc (med en enkel undtagelse) og så en liste med søde hvide vine fra Sauternes. Ca. 100 år efter fik Graves og Saint-Émilion deres egen klassifikation. I Côtes de Provence har man 23 slotte med "Cru Classé" status.
Grand Cru - altså uden "classé" bruges i Bourgogne om de enkelte vinmarker som har egen appellation.
I Chablis må de syv enkelte vinmarker lige bag Chablis by skrive "Grand Cru" på etiketten.
I Alsace har ca. 50 vinmarker ret til at kalde sig Grand Cru.
Premiers Cru - bruges om de næstbedste vinmarker i Bourgogne.
Supérieur betyder "lidt bedre". En Bordeaux Supérieur skal fx have lidt mere naturligt alkohol og der skal høstes lidt mindre pr. hektar end det, der gælder for en almindelig Bordeaux.
Réserve har ingen officiel betydning.
Château skal oversættes til "vingård". Gør man det, er det lettere at acceptere, at der ikke behøver at være nogen ejendom på matriklen. Når der står "château" på etiketten, skal vinen komme fra vingårdens marker.
Mise en Bouteille au Château fortæller at vinen er tappet på vingården.
Mise en Bouteille par le Proprietaire betyder at vinen er tappet af producenten.
Mise dans nos caves viser at vinen er tappet i "vores" kælder og det er ikke nødvendigvis hos producenten.
Négociant er en vinkøbmand
Négociant-Eleveur er en vinkøbmand som opkøber ung vin og plejer og lagrer den i egne kældre.
Cuvée er bare en beholder, en tank eller fad. Begrebet kan indgå som en del af vinens navn. Der stilles ingen krav til benyttelsen af ordet.
Blanc de Blancs hvidvin lavet udelukkende på grønne druer.
Cépage er druesorten
Brut betyder tør i forbindelse med Champagne
Sec betyder tør når det er hvidvin
Demi Sec betyder halvsød i forbindelse med Champagne.
Spørgsmål:
1) Hvad betyder appellation controlée?
2) Er "Grand Vin de Bordeaux" en særlig god Bordeaux vin?
3) Er Bordeaux Supérieur bedre end en almindelig Bordeaux?
4) Hvad betyder Cépage Merlot/Syrah?
Svar på spørgsmål fra vinskole nr. 8
1) Det er kun de første tre, fire år at egetræ kan afgive smag til vinen. Derfor vil et gammelt træfad være smagsneutralt.
2) "Toasted" betyder at egetræsfadet er brændt mere eller mindre indvendigt. Det giver en tydelig "ristet" smag til vinen.
3) Flaskelagring betyder noget for vine, der har ligget lang tid på fad. Vinen får lov at falde til ro og ilten der slipper med ind i flasken vil langsomt udvikle vinen.
4) Små fade lavet af amerikansk eg giver vinen en speciel sødmefuld vanillesmag.