05. Tag temperaturen
- Detaljer
- Kategori: Vinskole
- Visninger: 164
Vinskolen 5
Netto´s vinindkøber anstrenger sig til det yderste for at finde de bedste kvaliteter til de bedste priser. Dette arbejde bliver lidt meningsløst, hvis brugeren/kunden på den ene eller anden måde behandler vinen forkert.
Det er små banale ting, som kan gøre den store forskel. Forskellen på den gode vinoplevelse og den ligegyldige.
Tag temperaturen
Generelt nyder vi danskere rødvinen for varm, og hvidvinen for kold. Nydelsen ville blive større, hvis vi bare regulerer vores vaner en lille smule.
Hvidvin direkte fra køleskabet smager ikke af noget. Den skal ud af køleskabet en halv time før den skal serveres. Den ideelle temperatur er 10-12 grader. Altså det man kalder kælderkold. Her er vinen sprød og spændstig og alle smagsnuancerne er i fuld balance. Denne idealopfattelse forsvinder jo mere temperaturen stiger over 15 grader. En hvidvin serveret ved stuetemperatur virker slap, kedelig og ucharmerende.
En kælderkold hvidvin hældt i glas og sat på bordet ved stuetemperatur vil på mindre end fem minutter stige til over 15 grader.
Rosévin kan behandles som hvidvin.
Rødvin skal serveres ved 18 grader. Det er i alt fald den oplysning man får alle steder. Men sandheden er, at de fleste bliver direkte forskrækket når de smager en 18 grader kold rødvin. Man har vænnet smagssanserne til, at rødvin skal have stuetemperatur. Det vil sige 21-22 grader.
Man kan spørge, hvor meget sølle 3-4 grader kan betyde! Denne forskel i et rum betyder noget. Fra at sidde og småfryse til at sidder og småhygge. Og sådan er det også med vinen. De fleste unge og frugtagtige vine vil vinde betydelig smagsmæssigt ved at blive serveret et par grader under normal stue temperatur.
Hvordan får man så denne temperatur? Et kvarter i køleskabet eller et par minutter under den kolde hane.
Vinen skal købes hjem i god tid!
Det meste vin købes for at blive drukket. - Og ikke gemt. Det der sælges onsdag, torsdag og fredag "overlever" næppe weekenden. Hvis der virkelig er noget om, at vin skal have lov til at falde til ro, inden den kan nydes, så ville "billedet" nok ikke se sådanne ud.
En anden ting er, at vin ikke er så sensibel, som myterne antyder. Gammel vin og vin med bundfald skal have nogle dage til at falder på plads".
Man kan ikke ryste en vin, så den kommer til at smage dårligt.
Vin skal altid ligge ned. Nej, hvorfor det?
Joh, for det siger man. I gamle dage, hvor vinen skulle lagres længe på flaske for at blive drikkemoden, var der en vis fornuft i at lægge flasken ned, så proppen altid var fugtig og dermed ikke tørrede ind. De fleste propper i dag er behandlet, så de nemt kan klare flere år uden "vinkontakt".
Apropos - at lægge hen.
Men hvad nu, hvis ikke man har en nordvendt kælder, hvor temperaturen er konstant og hygrometret lige så konstant står på 60?
Et skab ude i gangen er sådan set lige så godt. Eller i soveværelset under sengen - dette anbefales dog ikke nygifte!
Det vigtigste er, at der ikke er de store temperatursvingninger. Vin kan godt tåle at få nogle minusgrader uden at tage skade, men temperaturer over 20 grader i for lang tid kan få vinens udvikling til at løbe løbsk, og man får ikke den nydelse, man har betalt for.
Nogle anbefaler, at en rødvin skal trækkes op to eller tre timer før serveringen, og det er på trods af den kendsgerning, at den lille overflade, der er i en flaskehals, ikke ilter vinen noget som helst på hverken to eller tre timer.
Er iltning af vin en trossag?
Det kunne godt tyde lidt på det. Man kan i alt fald ikke blive enige om at fremkomme med nogen facitliste, som man kan gå efter. Hvis vinen skal iltes, og det er der mange der mener, at ung rødvin har godt af, sker det ved omhældning til kande eller karaffel eller ved at svinge vinen godt rundt i sit glas. Jo kraftigere vinen er, jo kraftigere skal iltningen være. Det vil sige "stor stråle og plask".
Unge rødvine tager på ingen måde skade af at blive åbnet i god tid. Men omhældningen kan ske samtidig med eller umiddelbart inden, vinen skal på bordet.
Er omhældning det samme som dekantering?
Ja det er det egentlig. Men dekantering er et begreb, som man først og fremmest benytter, når man taler om, at vinen skal fra flaske til karaffel for at frigøres for sit bundfald. Denne omhældning foretages med rolig hånd og i en bevægelse.
Stor prop - stor vin!
I de dyreste og fineste Bordeauxer er der altid en ekstra lang prop. De næstdyreste har lidt mindre og de billigste de mindste. Sådan er det generelt. Det har fået nogen til at tro, at alle vine med lange propper er noget ekstraordinært, og at vine med små propper ikke er noget særligt.
Det har selvfølgelig ikke noget på sig, i alt fald ikke, hvis man tror at proppen i sig selv kan ændre noget som helst positivt på vinens kvalitet. Den kan derimod nemt ødelægge noget. Og give vinen propsmag. Man må desværre regne med at 2-3% af alle vine har missmag af kork. Hvordan det smager? Af sur karklud. Altså ikke godt.
Hvornår er vinen på toppen?
Det er et af de oftest forekommende spørgsmål. Svaret er afhængig af, hvem man spørger. Men det bør være noget i retning af: Når vinen har smidt sin første råhed, og inden den bliver træt og mat, er der en periode - kort eller lang, alt efter hvilken kvalitet vinen har - hvor man frit kan vælge, hvornår man synes den skal drikkes.
Nu er alle tingene på plads. Vinen er moden og drikkeklar. Den har den rette serveringstemperatur. Den er iltet, og man har sikret sig, at den ikke har propsmag.
Og så skal den altså ikke skænkes op i et skåret sennepsglas. Alle anstrengelserne vil være spildt. Vinen skal i et tulipanformet glas så bouqueten kan samle sig. Det skal være så tyndt som muligt og gerne med en god lang stilk til at holde om.
Hvis ikke man tror, at glasset har afgørende betydning for den fuldendte nydelse, så snyder man sig selv.
Svar på spørgsmål vinskole nr. 4
1. Afvigelsen i teksten er, hvor der står gamle før unge. Det er omvendt.
2. En Gewurztraminer vil være et godt valg til orientalske retter.
3. Man skal finde en hvidvin med en vis fylde som ledsager til fed fisk som laks.
4. Ja, hvidvin gør sig glimrende til oste.
Spørgsmål til dette vinskolebrev nr.5.
1. Hvilken indvirkning har en lang korkprop på vinens kvalitet?
2. Hvilken indvirkning har det at trække vinen op et par timer før serveringen?
3. Må man gerne sætte rødvin i køleskabet?
4. Hvad er den bedste serveringstemperatur for rødvin?