01. Introduktion
- Detaljer
- Kategori: Vinskole
- Visninger: 199
Vinskole: 1.
Med 12 lektioner i Netto's Vinskole håber vi at kunne give vores kunder en fornuftig og brugbar viden om vin. Målet er, at du ud fra en hvilken som helst vinetiket skal have en ret sikker forventning om, hvad der gemmer sig i flasken. Du skal vide, om årgangen betyder noget, om vinen bliver bedre af at ligge, hvad du skal servere til vinen, og hvordan du behandler vinen bedst og får den største nydelse.
Det kan lyde meget ambitiøst, og det er også kun muligt, fordi vi tillader os, at springe over, hvor gæret er lavt, overser alle undtagelser og glemmer alt om fordomme. Vi går lige til det, man har brug for.
Teori er kun en lille del. Vinlærdom indebærer først og fremmest, at man smager og nyder vin. Derfor vil første vinskolebrev fortælle lidt om den praktiske side af denne sag.
Emnerne er:
Øvelse gør mester
Synet - se skær, toner og gardiner
Næsen - de andre sansers vagtpost
Smagen - sødt, surt eller bittert
Spørgsmål til Vinskole 1
Øvelse gør mester
Hvis du kan smage forskel på en hakkebøf og en frikadelle og på en god og en mindre god frikadelle, så er du også i stand til at smage og bedømme vin.
Mange opgiver, når de ser de professionelle svinge vinen rundt, slubre og skråsikkert udtale sig om druesort, slot og årgang.
Det er slet ikke målet. Det er ikke en gætteleg, vi lægger op til. De fleste af os kan jo læse disse oplysninger på etiketten. Vi vil interessere os for det, der er i glasset og lære at vurdere, om det svarer til det, etiketten lover. Det kræver lidt erfaring, men til gengæld er det en viden, som kan bruges til noget. Og som din omgangskreds måske også kan få glæde af.
I virkeligheden er det umuligt at beskrive en smagsoplevelse. For andre end sig selv i alt fald. Prøv selv at fortælle, hvordan en god bøf smager. Den smager godt - ja det gør laks også. Jamen, så saftig da - det er en pære også, osv. osv. Man bliver nærmest desperat, for man ved nøjagtig, hvordan bøffen smager.
Problemet opstår, fordi man ikke gør det at smage til en målbevidst handling. I stedet bliver det til en ren subjektiv oplevelse. Helt naturligt, for det skal da være en lystbetonet handling, som man fornøjer sig med. Men prøv først at bedømme vinen rent objektivt. Er den sød eller tør, let eller fyldig, neutral eller krydret, frugtagtig, syrerig, tynd eller fed, med lang eftersmag eller kort? Det er konkrete ting, som hurtigt kan noteres, huskes og bruges.
Selv om det kræver, at man gør nogle notater, og at man koncentrerer sig lidt, så behøver det ikke at være kedeligt. Og øvelse gør som bekendt mester.
Der er få ting, man skal være opmærksom på:
Smageglasset skal være så enkelt og spinkelt som muligt, gerne stort og tulipanformet med en lang stilk. Der findes mange korrekte vinglas. Man har sikkert allerede glas, der kan bruges. Arveglas er ofte enten for små eller for kraftige til at give vinen de rigtige udfoldelsesmuligheder.
Vi går ud fra, at alle ved, hvordan man trækker proppen op af en flaske vin.
Når der hældes i glasset til smagning, nøjes man med højst 1/3. Og så følger man samme fremgangsmåde hver gang.
Synet - se skær, toner og gardiner
Se først, om vinen er blank, ren og pæn. Hvis der er urenheder, som svæver rundt, burde vinen have været dekanteret. Altså hældt om uden at bundfaldet følger med. Er vinen sløret eller uklar, kasseres den.
Tip glasset, så der kommer en stor overflade på vinen. Helt ude ved den næsten vandklare bræmme, kan man få en antydning af vinens alder. Hvis en rødvin har et tydeligt purpur skær, er det tegn på en helt ung vin uden nævneværdig lagring. Et let orange eller brunligt skær antyder en vis udvikling og modning. Nuancerne ind imellem viser, at vinen er i sin modningsproces. En tør hvidvin har som ung et grønligt skær, som med alderen skifter til rav i forskellige toner fra lys til mørk.
Sving vinen rundt i glasset. Se, hvordan den sætter "ben" eller "gardiner". Det giver et indtryk af vinens alkoholindhold. Jo mere alkohol, jo federe "gardiner".
Næsen - de andre sansers vagtpost
Sving vinen rundt endnu engang. Lær det, så det ser sikkert ud for omgivelserne. Det er bedst, at vinen bliver indenbords.
Snus hurtigt og dybt i glasset. Næsens sanser sløves hurtigt. Men er lige så hurtig klar igen. Snus igen. Næsen er de andre sansers vagtpost. Den fortæller, om du har lyst til at fortsætte.
Er det frisk frugt, man møder, er det tegn på en helt ung vin. Er der lidt cigarkassetræ i næsen, er det tegn på fadlagring. Dominerer blomsterduft og krydderier, har vinen udviklet sig en tid. Aromaen er blevet til bouquet. Noget velhængt, nærmest dyrisk er tegn på meget moden vin. Noter alle indtrykkene. Og husk at det første indtryk er det vigtigste. Det kommer aldrig igen.
Der er mange forskellige indtryk. Også her gør øvelse mester. Tid og koncentration er nødvendigt. Et godt tip; prøv at sætte navn på de lugte, man møder til daglig. Når man laver mad, går en tur i skoven eller andre steder. Det gør det hele lettere og lidt sjovere.
Hvis næsen møder sure sokker, muggen kælder, gammel karklud eller noget andet frastødende, så sæt proppen i flasken og be’ om en forklaring.
Smagen - sødt, surt eller bittert
Det kan godt forekomme lidt besværligt, at man først skal stå og kikke på vinen og så svinge den rundt og snuse flere gange, før man får lov til at smagen på sagen. Men sandheden er, at de fleste smagselementer i virkeligheden først opfattes, når de er fordampet og melder sig oppe i det nasale hulrum.
Tungen er kun i stand til at registrere sødt, surt, salt og bittert. Og da salt ikke findes i vin, er det kun tre ret primitive ting, som tungen skal registrere. Disse kan kun opfattes, hvis vinen får lov til at blive lidt i munden. Bare et par sekunder, hvor den får lov til at blive slynget lidt rundt.
Det søde opfattes ude på spidsen af tungen, syren sætter sig på siderne, og det bitre mærkes først allerbagerst på tungen. Hjernen registrerer først sødmen, så syren og så det bitre.
Når vinen er i munden, så prøv at suge lidt luft ind. Det forstærker fordampningen og dermed indtrykket af vinens smagselementer. Synk vinen eller spyt ud. Bemærk længden af eftersmagen. Ingen eller en meget kort eftersmag antyder en simpel vin. Store vine har ofte en lang nærmest vedvarende eftersmag.
Det bliver meget hurtigt en vane at smage vin på denne måde. Husk at gøre notater. Der er masser af smageskemaer. Vælg den simpleste løsning. Eller opfind dit eget system.
I næste vinskolebrev vil vi gå tæt på det at sætte ord på smagsoplevelser, og vi vil fortælle om de otte vintyper, som dækker alle de muligheder, verden byder på.
Spørgsmål til Vinskole 1
Test dig selv eller en god vinven med disse spørgsmål:
1) Når man skal smage på vin, hvor meget skal der så hældes i glasset?
2) Hvis en rødvin er purpur i farven, hvad betyder det så?
3) Hvis man i næsen fornemmer cigarkassetræ, hvad betyder det så?
4) Hvor på tungen registreres sødmen?
Kunne du huske det hele, ellers må du forfra igen.
Du kan også gense svarene i næste vinskolebrev.