02. Røde vine
- Detaljer
- Kategori: Vinskole
- Visninger: 181
Vinskole nr. 2
Dette er Netto's vinskole lektion nr. 2.
Første lektion af vinskolen sluttede med fire spørgsmål, som du kan se svaret på her:
Svar fra Vinskole nr. 1
1.Når man skænker op til smagning, skal glasset højst fyldes 1/3. Vinen skal kunne svinges rundt i glasset, så man kan bedømme farven, og så vinen kan få ilt og åbne sig.
2. Et purpur skær i en rødvin antyder en helt ung vin uden nævneværdig lagring.
3. Fornemmes "cigarkassetræ" i næsen betyder det, at vinen har lagret på træfade.
4. Vinens sødme registreres på spidsen af tungen.
Netto's VINSKOLE, lektion 2
Det er kun en generation siden, at det at smage vin var et spørgsmål om, at kunne skelne mellem Bordeaux og Bourgogne.
I dag er udbuddet så stort og varieret, at det er svært at finde ud af, hvor man skal begynde og hvor man skal slutte.
Hvis vi skal have styr på sagerne, er det nødvendigt, at opdele de vine vi smager i nogle hovedgrupper. Hver gang vi har en vin i glasset, starter vi med at bestemme, i hvilken hovedsmagsgrupperne, vinen skal placeres.
Det er let og overskueligt og langt den hurtigste måde at komme videre på.
De fire rødvinsgrupper
1. Rød: Cabernet Sauvignon/Merlot domineret
2. Rød: Pinot Noir typer
3. Rød: lette, frugtagtige
4. Røde: Kraftig og krydret
De fire rødvinsgrupper er skabt af de store Bordeaux’er, de bedste Bourgogner, Cru’erne i Beaujolais og de kraftige og krydrede Rhônevine. Alle andre rødvine kan med lidt venlighed placeres i en af disse klasser. Den nye vinverden har ligefrem specialiseret sig i at lave kopier af dem.
1. Rød: Cabernet Sauvignon/Merlot domineret
Det er den klassiske Bordeauxblanding. Det er vine, som er stringente, rene og meget vinøse med tydelig garvesyre. Tidligere var de meget utilnærmelige som unge, men international konkurrence og forbrugerkrav har mildnet og blødgjort vinene i denne gruppe. Foruden Bordeaux, finder vi mange rødvine fra Cahors, Bergerac, Buzet og Sydfrankrig, som er naturlige i denne klasse. I Spanien er en række Penedes-og Navarravine gode repræsentanter. I det hele taget er Tempranillodruen ofte af denne klasse. Vi finder flere og flere typer fra Toscana og Umbrien, som også skal med. Bulgarien og Jordan og lidt ind imellem. Californien, Chile, Argentina, Sydafrika og Australien har masser af bud.
Fælles for alle disse vine er, at de er meget mørke og særdeles gode til at udvikle sig på flaske. Det er den slags vine, man skal servere til kødretter, hvor kødet skal have lov til at smage igennem. En god Cabernet Sauvignon eller og Merlot nærmest løfter kødsmagen op til en højere nydelse.
Hvad man skal lede efter
Den rene Cabernet Sauvignon har som ung tydelig duft af friske solbær. De oversøiske Cabernet’er som har fået en kortere modningsperiode og mere sol har foruden solbær også mindelser af mynte og eukalyptus. Når de ældes, forsvinder frugten til fordel for dufte af kaffe og chokolade og lignende.
Merlot er også ren, men har mere blomme og en sødlig drueduft, som med alderen skifter til sådan lidt våd jord og svampe.
Fornemmer man cedertræ eller cigarkassetræ, antyder det at vinen har fået fadlagring.
2. Rød: Pinot Noir typer
Til franskmændenes stor glæde har druen bag de store Bourgogner været meget vanskelig at få til at give noget fornuftigt nogen andre steder i verden. Man glemmer at fortælle, at det også er meget svært for dem selv, men det er en helt anden historie.
Pinot Noir typerne er elegante, intense, forfinede fløjlsbløde, nærmest sødlige-tørre rødvine med et fint teglstensrødt skær. Sådan laves nogle Bourgogner, vi finder også typen i nogle af de norditalienske, i Chianti riserva og Vino Nobile, i Rioja Reserva og flere og flere fra den nye vinverden, hvor Californien, Oregon og New Zealand nok vil stå for de bedste bud.
Det er vine, som skal ledsage vildt og fjerkræ og fine kødretter, hvor man har gjort en masse ud af saucen.
Hvad skal man lede efter
Det lyse teglstensrøde skær. Næsen fornemmer jordbær, hindbær, viol og champignon. Med alderen kan disse vine blive mere og mere "landlige", sådan med lidt kål og stald. En ejendomsmægler vil vælge at kalde det rustikt.
3. Rød: lette, frugtagtige
Idealet er de bedste Beaujolaiser. Det vil sige cru’erne som f.eks Fleurie og Moulin à Vent. Det er gruppen med de moderne, lette, lyse purpurrøde frugtdominerede vine, som er charmerende og som er nemme at gå til. Det er vinen til den moderne smag og den nye og mere kaloriefattige kost. Mange forbrugere foretrækker mørke og kraftige rødvine, men til lette retter, lyst kød, fjerkræ og mange oste er en let og frugtrig vin meget mere rigtig. Og lad os lige understrege, at det også er en kunst at lave lette og elegante vine. Der skal ikke megen uopmærksomhed til fra vinmagerens side, før det i stedet bliver en spinkel, uharmonisk og alt for syre-og frugtdomineret vin.
Foruden de bedste Beaujolaiser, så er der gode bud fra Loire og Alsace og flere og flere fra Languedoc og Roussillon. Der er mange norditalienske, Dolcetto i flere udgaver, der er spanske Garnacha uden fadlagring og mange oversøiske Merlotvine, som opfylder kravene til denne smagsgruppe.
Hvad skal man lede efter
Vinene har ofte et lyst skær og en blåviolet farve og tydelig frugtduft jordbær, banan og pærer. Frugtsyren (som prikker på tungen) er høj, og garvesyren (som gør gummerne ru) er lav.
4.Røde: Kraftig og krydret
Det er her, vi skal placere alle de røde vine, som ikke har Bordeaux’s stramme, rene vinøsitet eller Bourgognes elegante, bløde kompleksitet eller Beaujolais' frugt og lethed.
Det er kraftige og krydrede vine, som vi kender fra Rhônedalen. Eller fra de bedste Portugisiske distrikter. Fra Ribera del Duero og Toro i Spanien, Piemonte og Apulien i Italien, Zinfandel i Californien, Shiraz i Australien. Det kan godt være Cabernet Sauvignon og Merlot fra solrige områder.
Det er ikke druetypen, der bestemmer. Det er opfattelsen i glasset.
Hvad skal man se efter
Det giver lidt sig selv. Tæt og mørk i glasset med masser af forskellige signaler i næsen: Blåbær, brombær, peber, tjære, viol, lakrids og kaffe. Måske lidt røg, trøfler, visne roser og formuldet jord.
Nu har du fire hovedsmagsgrupper, som du kan placerer din vin i, når du skal begynde din smagsbedømmelse. Det er her fra, man arbejder sig videre.
Spørgsmål til Vinskole 2
Test dig selv eller en god vinven med disse spørgsmål:
1.Teoretisk vil en australsk Merlot kunne laves, så den vil passe til alle fire hovedsmagsgrupper. Men i praksis vil den nok passe bedst - i hvilken gruppe?
2. Hvilke undertoner vil en oversøisk Cabernet Sauvignon ofte have?
3. Hvordan bedømmer man forskellen på garvesyre og frugtsyre?
4. Fra hvilken smagsgruppe vil du vælge rødvinen til en let og kaloriefattig ret?
Kunne du huske det hele, ellers må du forfra igen.
Du kan også gense svarene i næste vinskolebrev.
Næste vinskolebrev vil gennemgå fire smagsgrupper for hvidvin. Du kan abonnere på Netto's vinskole. Servicen er gratis, og du vil modtage en e-mail med den nye lektion den første i hver måned.